Ikast-Brande Kommune: Bording Skole søger barselsvikar for lærer i vores specialtilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores skønne lærer går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar på fuld tid fra slut november i vores specialtilbud for børn med autisme. 

Drømmer du om at være lærer på en skole med tæt teamsamarbejde, sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner, mentorordning og ledelse med høj grad af åbenhed og dialog? Så skulle du søge hos os.

Vi søger en lærer, der ser børns forskellige forudsætninger som en styrke og brænder for at lave god skole for alle børn og unge.

På Bording Skole har vi fokus på det hele barn og sætter samtidig den enkeltes udvikling og læring i centrum. Vi vil udvikle og danne børn med livsduelige faglige og sociale kompetencer.  Fællesskabet er et centralt omdrejningspunkt for os og eleverne. Vi arbejder i store og små forpligtende fællesskaber på flere niveauer sammen med elever, ansatte og forældre. 

Bording Skole har 75 medarbejdere og 460 elever. Eleverne er fordelt på 20 almenklasser, 3 baser og 8 specialklasser for børn med autismespektrumforstyrrelser.  
Skolen har følgende afdelinger: SFO, indskoling, mellemtrin, udskoling og specialklasseafdeling for børn med autismespektrumforstyrrelser. 

Vi har jobbet, hvis du brænder for: 

  • Undervisning i specialklasser - i forhold til fag har vi brug for matematik, engelsk, naturfag, idræt og hjemmekundskab. 
  • At være med til at optimere eleverne mulighed for deltagelse i ønskede og nødvendige aktiviteter
  • At fremme elevernes mulighed for læring, udvikling og trivsel
  • At øge elevernes selvstændighed og evne til mestring i eget liv

Vi tilbyder dig: 

  • Dygtige, engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau
  • Tæt teamsamarbejde
  • Et godt samarbejde med forældregruppen
  • Humor og smil på læben
  • Sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner
  • Ledelse med høj grad af åbenhed og dialog

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet lærer eller andet relevant - meget gerne med erfaring fra arbejde ift. autismespektrumforstyrrelser
  • Ser samarbejde som den væsentligste forudsætning for udvikling af god skole
  • Styrker et attraktivt arbejdsmiljø, der bygger på åbenhed og tillid
  • Vægter ordentlighed, har et positivt livssyn og viser andre mennesker tillid og respekt- også i vanskelige sager og sammenhænge
  • Arbejder ift. at afhjælpe og begrænse virkninger af motoriske, psykiske, sociale, kognitive og sensoriske udfordringer samt fremmer udviklingspotentialet med udgangspunkt i meningsfulde dagligdagsaktiviteter
  • Indgår i et ligeværdigt tværfagligt samarbejde

Vores pædagogiske fundament i specialklasserne, hviler på strukturerede visualiserede special pædagogik med udgangspunkt i TEACCH tilgangen. Du kan læse mere om tilgangen her 

Så send os en ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig! 

Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsen vil være med virkning fra slutningen af november 2023.  
Aftale om løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningen vedlagt relevante bilag uploades, så den er os i hænde senest 30. september. 

Samtalerne forventes afholdt løbende.   

Hvis du vil vide mere om skolen eller stillingerne, så ring til pædagogiskleder Majken Fabech på tlf.: 99604904 eller 40227442 

Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest efter ansøgerens samtykke.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Solsortevej 10, 7441 Bording

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ikast-brande.career.emply.com/ad/bording-skole-soger-barselsvikar-for-laerer-i-vores-specialtilbud/na5p6i/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet